locus of control

Locus of control, (eng. 'kontrolsted'), socialpsykologisk udtryk om en persons oplevelse af at have indflydelse på sin tilværelse eller være styret af forhold i omgivelserne; se også attribution.

Locus of control er indført af den amerikanske psykolog Julian B. Rotter i 1950'erne. Stor indre kontrol hænger sammen med oplevelsen af at kunne tage ansvar for egne handlinger og have tiltro til at kunne bestemme over sit eget liv. Stor ydre kontrol hænger sammen med oplevelsen af ikke at have indflydelse på succes og fiasko i sit liv.

Locus of control ser ud til at blive udformet tidligt i spædbarnets samspil med sine voksne. Hvis det lille barn oplever sammenhæng og forudsigelighed, vil det lære sig, at det har indflydelse på omgivelserne. Hvis dets voksne er ustabile, så barnet ikke kan vide, hvornår dets behov for kontakt, omsorg og føde bliver imødekommet, lærer det sig, at det ikke selv kan gøre noget ved omgivelserne. Nogle børn lærer på den måde autonomi, andre lærer hjælpeløshed.

Der findes mange undersøgelser, især med skoleelever og voksne, der bekræfter sammenhængen mellem oplevelsen af locus of control og den senere adfærd. I den vestlige kultur tilstræbes udvikling af indre locus of control, der hænger sammen med forestillinger om en fri vilje, individualitet, opdragelse til selvstændighed og tiltro til egen indsats. Imidlertid oplever mange mennesker, at deres tilværelse bestemmes af ydre forhold, og at deres succes eller fiasko er et spørgsmål om held eller uheld, skæbnen eller fx censors luner og ikke egen dygtighed ved eksamen. Oplevelse af ydre locus of control er formentlig en vigtig faktor bag spillelidenskab og den store udbredelse af fx lottospil og kasinoer.