Locus, (lat. 'sted', plur. loci), det specifikke sted på et kromosom eller et DNA-molekyle, hvor et givet gen er placeret. Således er genet for hvide øjne hos bananfluen Drosophila melanogaster placeret i white-locus (w) på X-kromosomet, (kaldet 1), 1,5 centimorgan fra den ene ende af kromosomet benævnt position 1-1,5 (se også kobling). Undertiden anvendes begreberne locus og gen i flæng, således at forskellige udgaver af samme gen (alleller) siges enten at være alleller af genet A eller i locus A.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.