Loci theologici, (lat. 'de teologiske steder'), protestantiske lærebøger i kristen dogmatik fra Reformationen til ind i 1600-t.
I den antikke retorik er locus det "sted", hvorfra man henter argumenter. Melanchthon overtog begrebet og skrev i 1521 sine Loci communes rerum theologicarum, som anses for at være den første protestantiske dogmatik; dens tredje udgave (1543-44) blev genoptrykt i mange oplag. I modsætning til Petrus Lombardus' sententiae ville Melanchthon ikke bygge på kirkefædrene, men udelukkende på Bibelen. Han opstillede i indledningen til skriftet fra 1521 en række loci, som begynder med "gud", "én", "treenig", "skabelse" og slutter med "fordømmelse" og "salighed". Denne lutherske genre tillod ikke systematiske fremstillinger af dogmatikken som i skolastikkens summae (se summa) og blev derfor opgivet i løbet af 1600-t.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.