Livsstil. Som et praktisk redskab til at analysere befolkningens livsstil er der udviklet standardiserede metoder, der klassificerer befolkningen i forhold til dens livsstil. Her ses den inddeling, som benyttes i den såkaldte Minerva-model. Den inddeler befolkningen i fire idealtypiske grupper (segmenter). Segmenterne skal forstås som tankeredskaber, dvs. at de er rendyrkede livsstilstyper, man kan benytte som udgangspunkt for en analyse af konkrete, sociale grupper. Segmenteringsmodeller anvendes hovedsagelig inden for marketing og reklame, men har også fundet ikke-kommerciel anvendelse blandt interesseorganisationer og i samfundsforskningen.

.

Livsstil er et begreb, som især optræder i sociologiske analyser, markedsanalyser og sygdomsforebyggende arbejde. Livsstil drejer sig først og fremmest om menneskers daglige vaner, herunder forbrugsvaner, kulturelle vaner og opførsel. Det er ikke alene økonomisk formåen, der bestemmer spisevaner, påklædning, boligindretning, fritidsinteresser, synet på kunst og litteratur mv. Også smag og præferencer spiller en afgørende rolle i opbygningen af det integrerede mønster af vaner, der danner en identificerbar livsstil.

Menneskers holdninger til samfundet og livet er ofte et signal om deres valg af livsstil. Traditionelt har man endvidere kunnet aflæse den enkeltes placering i samfundets klassestruktur gennem hans eller hendes livsstil. Dyrt tøj, fine spisevaner og avanceret kunst kan således fungere som symboler på økonomisk magt. Det er dog en udbredt opfattelse, at det moderne menneske selv vælger sin livsstil, delvis uafhængigt af samfundsmæssig placering, og hermed markerer sin identitet og sit ønske om at tilhøre bestemte kredse.

Gennem interview af personer om deres hverdagsliv, holdninger og aspirationer kan man udskille klynger af vaner, der kan grupperes som forskellige livsstile. Disse konstruerede typer af livsstile bruges af reklameindustrien til at præsentere nye og gamle produkter i en visuel og verbal sammenhæng, som gør, at den potentielle forbruger kan identificere sig med produktet. Se også livsformer.

Livsstilssygdomme

kan helt eller delvis skyldes befolkningens levevaner. Siden slutningen af 1900-t. har epidemiologiske undersøgelser (epidemiologi) kunnet påvise, at livsstil, fx i form af tobaksrygning, alkoholmisbrug, underlødig ernæring og utilstrækkelig motion, kan øge risikoen for en række sygdomme, fx hjertekransåresygdomme, kronisk bronkitis, lungekræft, tyktarmskræft, skrumpelever og åreforkalkning. De fleste af disse sygdomme har dog flere samvirkende årsager ud over livsstilen. Også andre faktorer, fx arvelige forhold, har betydning for sygdommenes opståen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig