Liturgi, i oldtidens Grækenland privat finansiering af en offentlig udgift. I Athen og flere andre græske bystater blev visse statsudgifter ikke afholdt af statsindtægterne, men ved at pålægge en rigmand som borgerligt ombud i et år at påtage sig udgiften og den opgave, som skulle finansieres. Liturgierne faldt i to kategorier: festliturgier og flådeliturgier.

Faktaboks

Etymologi
Ordet liturgi kommer via middelalderlatin liturgia fra græsk leiturgia 'tjenesteydelse over for folket', senere generelt om offentlig tjeneste, herunder gudstjeneste, afledt af leos, laos 'folk' og ergon 'arbejde'.

De vigtigste festliturgier var choregi og gymnasiarchi. Ved en choregi skulle den liturgipligtige rigmand for egne midler træne og ekvipere et af de dramatiske kor, som optrådte ved festspillene i forbindelse med Dionysosfesterne og thargelierne (se attiske fester). Ved en gymnasiarchi skulle rigmanden betale udgifterne til en af sportskonkurrencerne ved Panathenæerfesten og visse andre kultfester.

Den kostbareste og mest krævende form for liturgi var trierarchiet, som bestod i, at den udpegede rigmand i et år skulle vedligeholde og kommandere et krigsskib, se trier.

I Athen i midten af 300-t. f.Kr. var det de 1200 rigeste borgere, der på skift måtte påtage sig de hen ved hundrede festliturgier og flere hundrede flådeliturgier om året. Det var bystaten, der forestod fordelingen af liturgierne, men hvis en person mente, at han uberettiget var blevet pålagt en liturgi, kunne han protestere ved en særlig proces, kaldet antidosis.

I hellenistisk tid udvidedes liturgiforpligtelsen til at omfatte flere hverv, og hvad der egentlig var et borgerligt ombud, fik i romersk tid nærmest karakter af et embede.

For begrebets anvendelse inden for kristendommen, se her.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig