Litterær agent, person, som af en forfatter får overdraget salg af dennes værker til udgivelse hos et bogforlag, på originalsproget og/eller i oversættelse; for dette arbejde får den litterære agent en procentdel af honorarerne.

Systemet stammer fra England og er fortsat mest udbredt i den engelsksprogede verden. I andre lande forhandler forfatteren som regel sine rettigheder direkte med forlaget, som derefter påtager sig evt. videresalg til udenlandske forlag mv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig