Lira, (ital., via lat. fra gr. lyra, se lyre), strygeinstrumentfamilie i 1500- og 1600-t., bygget i flere størrelser, fx lira da braccio (armlira), der spilles næsten som en moderne violin, og lira da gamba (knælira), der holdes lodret mellem knæene. Lira er også navn på et folkeligt, 30-60 cm langt strygeinstrument, især kendt fra Grækenland. Den har form som en gennemskåret pære og er forsynet med tre strenge. Den holdes lodret, støttet mod musikerens venstre lår.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.