Lipæmi, (af gr. lipos 'fedt' og afledn. af haima 'blod'), forøgelse af fedtindholdet i blodet, så blodplasma får et mælkeagtigt udseende. Lipæmi ses hos raske personer efter et meget fedtrigt måltid, men forekommer også ved visse leversygdomme, svær kronisk alkoholisme, større knoglebrud og ved den sjældne arvelige sygdom hyperlipæmia familiaris.