Linnedsyning er fremstilling af arbejder i hørstof og broderi på hørstof. Brugen af hørstof til undertøj og sengelinned blev almindelig i Norden fra midten af 1600-tallet. Samtidig med at det hvide linned blev synligt i påklædningen ved hals og ærme, opstod ønsket om en pynteligere udførelse. Udsmykningen, som blev syet med bomuldsgarn eller hørgarn, kunne være i form af applikation, hulsøm, fladsyning eller skyggesyning. Efter at strikkede stoffer kom frem i 1920'erne, og symaskiner kunne lave elastiske sømme til forarbejdning af disse stoffer, er fabriksfremstillet undertøj blevet helt dominerende, og kun et fåtal forarbejder selv deres undertøj. Fabriksfremstillede lagner og pude- og dynebetræk vandt frem efter ca. 1880.