Lineation, (af lat. lineatio 'linjering', af linea 'linje'), bjergartsstruktur, hvor mineraler eller partikler, ansamlinger af samme og andre elementer i bjergarten har en foretrukken lineær udbredelse. Strukturen kan optræde såvel i sedimentære som i magmatiske bjergarter, men er især udviklet i deformerede metamorfe bjergarter, hvor den næsten altid optræder sammen med en foliation. I sedimentære og magmatiske bjergarter repræsenterer lineation en fossil strøm- eller flyderetning, som enten er parallel med eller vinkelret på lineationen. Langstrakte mineraler eller partikler vil ligge parallelt med strøm- eller flyderetningen, mens lineationer som strømribber i sedimenter og foldestrukturer i lava-overflader vil være udviklet vinkelret herpå. Deformerede metamorfe bjergarter udviser en række lineationstyper, der er resultatet af: 1) en retningsbestemt mineralvækst og 2) en foretrukken orientering af små folderygge og strakte mineraler eller bjergartsindeslutninger. Lineationer frembringes også ved skæring af et lagplan med skifrighed. Forkastningsflader viser ofte en lineær stribning, der er relateret til forskydningsbevægelsen langs fladen.
lineation
Lineation. Skematisk oversigt over lineationstyper. 1 Lineær stribning på forkastningsflade (harniskflade). 2 Lineær stribning på lagflade, langs hvilken der er sket en forskydning i forbindelse med foldning. 3 Krinulationslineation: lineationen markeret af parallelle småfolderygge. 4 Lineation fremkommet som skæringslinjer mellem et lagplan og en skifrighed. 5 Lineation defineret af parallelt orienterede aflange eller strakte mineraler. 6 Bjergarter, der udviser både lineation og foliation.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.