limurt

Limurt. Tuelimurt, Silene acaulis. Motiv fra Island.

.

Limurt. Aftenpragtstjerne (Silene latifolia ssp. alba).

.

Limurt, Silene, slægt i nellikefamilien med ca. 700 arter udbredt over hele den nordlige halvkugle, heraf ca. 200 arter i Europa. Det er urter eller småbuske med smalle, modsatte blade. Blomsterne, der er forholdsvis store, sidder i gaffelkvaste og har sammenvokset bæger og kronblade med lang negl. Frugten er en kapsel.

Faktaboks

etymologi:
1. led i ordet limurt er lim pga. de klæbrige stængler.

En halv snes arter er naturligt udbredt i Danmark, mens flere er tilfældigt indslæbt. Blandt de oprindeligt danske arter er blæresmælde, Silene vulgaris (underarten ssp. vulgaris), aftenpragtstjerne, S. latifolia (underarten ssp. alba), og dagpragtstjerne, S. dioica. Blandt de arktisk-alpine arter er tuelimurt, S. acaulis, en almindelig grønlandsk fjeldplante.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig