Ligpletter er mørke pletter, som opstår i huden på en afdød, når blodet ikke pumpes rundt i kroppen. Ligpletter opstår ½-1 time efter dødens indtræden. De er et af de sene sikre dødstegn og er alene nok til at konstatere døden i både lægelig og juridisk forstand.

Faktaboks

Også kendt som

livores mortis (latin), dødspletter

Opståelsesmåde

Ligpletter opstår når blodkredsløbet stopper. Når blodet ikke pumpes rundt i karrene, vil det stå stille og sænke sig, således at de opadvendende dele bliver blege. Ligpletter ses først og mest tydeligt i hud med mange blodkar i det underliggende væv, og ses først i øreflipperne, når afdøde ligger på ryggen. Dernæst vil ligpletterne ses på de øvrige nedadvendende dele, men ikke i det, der kaldes understøttelsesfladen, som er der, hvor der er tryk på huden. Hvor der er tryk på huden, vil de små blodkar presses sammen, da der ikke er noget blodtryk til at drive blodet ud i dem.

Fikserede eller mobile ligpletter

De første par timer efter at ligpletterne er dannet, vil de kunne flytte sig, hvis man vender afdøde. Senere vil blodets farvestof, hæmoglobin, begynde at sive ud i det omgivende væv. Når det er sket, bliver ligpletterne fikserede, det vil sige, at de bliver hvor de er, selv om man vender afdøde. I retmedicinske undersøgelser trykkes der på ligpletterne for at se, om de er fikserede eller mobile, men denne undersøgelse er ikke særligt sikker.

Ligpletters udseende

Ligpletterne har en farve som afspejler blodets farve. Almindeligvis vil de være rød-violette, men hvis blodet har lavt iltindhold, fx hvis personen havde en hjertelidelser eller døde ved kvælning, vil de blive mere blå. Hvis døden er indtruffen pga. en forgiftning med kulilte, vil ligpletterne blive mere røde, da kuliltehæmoglobin har en kraftig rød farve. Ligpletterne kan være meget utydelige, hvis der har været tale om et stort blodtab, da der simpelthen ikke er blod nok til at danne dem.

Anvendelse i retsmedicinen

Ligpletter benyttes ved ligsynet som tegn på dødens indtræden. De finder desuden anvendelse ved findestedundersøgelser og det retslægelige ligsyn, da de kan afsløre om liget er blevet flyttet. Hvis der er et misforhold mellem ligpletternes placering og den oplyste findestilling, må det antages, at den afdøde er blevet flyttet efter dødens indtræden og fremkomsten af fikserede ligpletter. Dette kan betyde, at et ellers upåfaldende dødsfald kan vise sig at være mistænkeligt. Ligpletternes fravær eller farve kan bidrage til at fastlægge en foreløbig dødsårsag, fx blodtab eller kultilteforgiftning, men dette understøttes af en obduktion og en retskemisk undersøgelse for at bekræfte mistanken.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig