liggesår

Artikelstart

Liggesår, tryksår, decubitus, sår fremkaldt af et langvarigt tryk mod huden og vævene lige herunder. Hvis trykket er større end trykket i arterierne, indtræder der iskæmi, dvs. ophørt blodcirkulation, som i løbet af nogle få timer kan fremkalde vævsdød (nekrose). Nekrosen kan ikke erkendes som dødt væv, før der er gået nogen tid, ofte flere dage, og viser sig da ved sort misfarvning.

Tryksår opstår, hvor huden ligger tæt over knoglerne, fx på ryggen, hofterne eller hælene. Raske personer vender og drejer sig i sengen 15-30 gange i løbet af en nat, mens bevidstløse, lamme og stærkt svækkede patienter ikke er i stand til at aflaste på denne måde. I sådanne situationer vil der udvikles tryksår, hvis der ikke iværksættes tryksårsforebyggelse.

Tryksårsforebyggelse består i at gøre iskæmiperioderne så korte, at der ikke fremkaldes nekroser. Dette kan sikres ved at etablere vendeordninger, hvorunder patienten vendes ca. hver anden time. Vand- og vibrationsmadrasser er også effektive.

Et tryksår dækkes hurtigt af et lag af bl.a. fibrin, der modstår indtrængen af bakterier; laget bliver efterhånden til en tør skorpe. Tørre tryksår heler ved skrumpning og afstødning; fastsiddende nekroser må ofte fjernes kirurgisk. I bunden af såret dannes der granulationsvæv, som lidt efter lidt dækkes af hud ved indvækst fra randen. Et liggesår over halebenet kan være 3-6 måneder om at hele. Større huddefekter må ofte lukkes ved plastikkirurgiske indgreb. Bandagesår kan opstå under gipsskinner; trykgener skal medføre, at gipsen løsnes eller skiftes.

Hyppigheden af liggesår varierer med kvaliteten af sygeplejen på plejehjem og sygehuse. Forekomsten viser store udsving fra 1 % til over 10 %. Liggesår er forbundet med en ikke ubetydelig dødelighed pga. risiko for tilstødende betændelse. I enkelte tilfælde kan amputation blive nødvendig.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig