Lictor, (lat. 'betjent', af uklar opr.), i antikken en betjent, der ledsagede de øverste romerske magistrater og med fasces symboliserede embedets værdighed og myndighed. Lictores gjorde plads for pågældende magistrat og foretog på hans ordre arrestationer og endog henrettelser.