lex mercatoria

Lex mercatoria er nogle særlige ikke-nationale retsregler, som anvendes på internationale tvister. Parterne i en international kontrakt vil ofte vedtage, at en eventuel retstvist, der skal behandles af en voldgiftsret, ikke skal afgøres af et bestemt lands materielle retsregler. Voldgiftsretten skal i stedet anvende de særlige retssædvaner, der gælder for internationale kontrakter, eller de retsregler, som er anerkendt af alle eller flere lande, fx reglerne i Den Internationale Købelov, eller regler, som er specielt udarbejdet til at gælde som lex mercatoria, fx de regler, der er udarbejdet af Commission on European Contract Law eller UNIDROITsPrinciples of International Commercial Contracts. Hvis sådanne regler ikke kan påvises, vælger voldgiftsretten den regel, som den anser for den mest hensigtsmæssige og retfærdige i den foreliggende sag. Herved tager den reglerne i flere landes retssystemer i betragtning, herunder især de lande, som sagen har tilknytning til.

Idéen med at anvende lex mercatoria stammer dels fra den engelske law merchant, dvs. den ret, der i England blev anvendt af middelalderens sø- og handelsretter og var baseret på internationale sædvaner og handelspraksis, dels fra en række andre europæiske landes teori og praksis.

I mange lande, bl.a. England, Frankrig og Tyskland, er flere jurister imod anvendelse af lex mercatoria, fordi reglerne ikke er sanktioneret af en lovgiver, fordi de er løse og ufuldstændige, og fordi de ikke som reglerne i et nationalt retssystem har en velordnet og fast karakter. På trods heraf bliver det stadig mere almindeligt, at parter vælger at få deres sag behandlet af en international voldgiftsret, og at de vedtager, at retten skal bedømme sagen efter lex mercatoria. Herved opnår de at få sagen for et neutralt forum, og ingen af dem bliver udsat for det handicap, det er at få sin sag for en fremmed domstol og at få sagen pådømt efter denne domstols nationale ret, der ofte vil være den anden parts ret.

Vedtagelse af lex mercatoria er især blevet almindelig, efter at UNCITRALs Modellov for International Handelsvoldgift af 1985 i art. 28 har bestemt, at en voldgiftsret skal afgøre en tvist efter de retsregler, som parterne har valgt; ved retsregler menes bl.a. lex mercatoria. Modelloven er siden blevet indført i bl.a. Canada, Australien, Rusland, Skotland, Egypten, en række af USA's enkeltstater og Sverige, Norge og Danmark. Nyere love om voldgift i Belgien, Holland, Schweiz og England har indført en lignende regel som Modelloven § 28. I Frankrig, Belgien og Holland kan en voldgiftsret afgøre en sag efter lex mercatoria, også selvom parterne ikke udtrykkeligt har valgt den. Samme regel findes i Det Internationale Handelskammers voldgiftsregler fra 1998 art. 17.