Lex causae, (lat. 'sagens lov'), det lands lov, der i almindelighed gælder for et retsforhold, fx en kontrakt. Dog kan specielle spørgsmål skulle afgøres efter et andet lands lov; fx afgøres kontraktparternes myndighed efter skyldnerens lov, lex debitoris. Se også international privatret.