leversygdomme

Leversygdomme, omfatter leverbetændelse og andre infektionssygdomme, der rammer leveren, fx bilharziose og gul feber, leverskader pga. påvirkning med kemiske stoffer, herunder alkohol, skrumpelever, visse arvelige sygdomme samt leversvulster. Da galdevejene har så tæt anatomisk og funktionel forbindelse med leveren, anvender man ofte samlebetegnelsen lever-galdevejs-sygdomme og inddrager dermed også galdevejssygdomme.

Symptomerne ved leversygdom afhænger af, hvilke af leverens mange funktioner der er mest påvirket. De omfatter gulsot, hudkløe, appetitløshed, træthed stigende til bevidsthedssvækkelse, ved skrumpelever desuden forhøjet tryk i portåren med ophobning af væske i bughulen (ascites) og dannelse af åreknuder på spiserøret samt endelig øget blødningstendens i huden eller slimhinderne. I de sværeste tilfælde udvikles livsfarligt leversvigt; den eneste behandling heraf kan være levertransplantation.

Leverskade fremkaldt af kemiske stoffer

Leverskade fremkaldt af kemiske stoffer opstår ved indtagelse eller indånding af stoffer, som enten selv eller hvis nedbrydningsprodukter er giftige for leveren. Listen over sådanne stoffer er lang og omfatter lægemidler, fx paracetamol, rense- og opløsningsmidler, fx tetraklorkulstof og polyvinylklorid (PVC), jern, tungmetaller, fx bly, samt svampegifte, fx i løgknoldet fluesvamp. De letteste tilfælde er forbigående og medfører ingen symptomer, men beskadigelsen af levercellerne kan konstateres som en forhøjelse af leverenzymerne i blodet og som synlige forandringer ved vævsundersøgelse (biopsi). De sværere tilfælde medfører gulsot og kan føre til akut leversvigt eller til kronisk leverbeskadigelse.

Alkoholisk leversygdom

Alkoholisk leversygdom (se også alkohol (alkoholiske organforandringer)) skyldes en kombination af en direkte cellebeskadigende effekt af alkohol og nedbrydningsproduktet acetaldehyd samt de kemiske ændringer i leverens stofskifte, som finder sted under alkoholforbrændingen.

Risikoen for at udvikle alkoholisk leverskade afhænger både af størrelsen og varigheden af forbruget; et dagligt forbrug på over 50 g medfører en risiko på ca. 2% pr. år, således at risikoen er ca. 50% efter et 25-årigt forbrug. Der findes ikke en klar grænse mellem et uskadeligt og et skadeligt alkoholforbrug, og der er stor individuel forskel på, hvor stort et forbrug der medfører leverskade. Dette viser sig bl.a. ved, at kvinder udvikler leverskade efter et mindre og korterevarende forbrug end mænd. Den letteste form for alkoholisk leverpåvirkning viser sig ved en forhøjelse af leverenzymerne i blodet (se leverundersøgelser) og ved udvikling af fedtlever, som svinder, hvis alkoholindtagelsen ophører eller mindskes. Den alvorligste alkoholiske leverlidelse er skrumpelever.

Arvelige leversygdomme

Arvelige leversygdomme omfatter Wilsons sygdom, som medfører leverbeskadigelse pga. en abnorm aflejring af kobber, hæmokromatose, som medfører aflejring af jern, samt de godartede defekter i udskillelsen af galdefarvestoffet bilirubin, som medfører varierende grader af gulsot (Gilbert-Meulengrachts sygdom og Dubin-Johnsons syndrom).

Andre leversygdomme

Primær biliær cirrose er en kronisk betændelsestilstand i og omkring de små galdegange inde i leveren. Årsagen er ukendt, og sygdommen kan langsomt føre til udvikling af skrumpelever. Skleroserende cholangitis er en betændelseslignende sygdom i både de små og de større galdegange; den medfører afløbshindring for galden. Sygdommens årsag er ukendt, men den opstår fortrinsvis hos patienter med blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig