Letmatros var et menigt medlem af datidens besætning i handelsskibe. Stillingen hedder i dag skibsassistent og er delt i to uddannelsestrin af hver 20 ugers forløb på en søfartsskole. Disse to uddannelsestrin har betegnelsen ubefaren skibsassistent og befaren skibsassistent.

Faktaboks

Også kendt som

ubefaren skibsassistent

Det at blive letmatros krævede en minimumsalder på 17 år og forudgående udmønstring som dæksdreng og ungmand med en samlet fartstid på minimum to år.

Det forventedes da, at alt almindeligt forekommende sømandsarbejde kunne varetages. Efter yderligere et års dækstjeneste blev letmatrosen matros og var dermed fuldbefaren. Betegnelsen blev afskaffet i 1975 og erstattet af skibsassistent.

Den ubefarne skibsassistent skal opnå 12 måneders effektiv sejltid i et handelsskib for derefter at kunne uddanne sig videre til "befaren skibsassistent". Fra påbegyndelsen af den ubefarne del til afslutning af den befarne del af skibsassistentuddannelsen, må der maksimalt gå 5 år.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig