Leps, (af ukendt opr.), bastard mellem rødspætte og skrubbe, der især forekommer i områder, hvor de to arter gyder samtidig, fx i de danske bælter. Lepsen er mindre ru end skrubben, og de røde pletter er svagere farvet end hos rødspætten.