lemurer

Lemurer i Knuthenborg Safari Park.

.

Lemurer. Kattalemur.

.

Lemurer. Sort-hvid vari (Varecia variegata variegata) er en stærkt truet art.

.

Artikelstart

Lemurer er en gruppe af halvaber, som omfatter de ægte lemurer (Lemuridae), væselmakier (Lepilemuridae), dværglemurer (Cheirogaleidae), indrier (Indriidae) og aye-aye (Daubentoniidae); systematikken er omdiskuteret. Der er ca. 100 nulevende arter på Madagaskar og omkringliggende øer. De varierer i størrelse fra 10 cm og 31 g (dværgmusemaki, Microcebus myoxinus) til 90 cm og 10 kg (indri, Indri indri. Gruppen har været isoleret fra de øvrige halvaber siden adskillelsen af Madagaskar fra Afrika for over 50 mio. år siden.

Faktaboks

Etymologi
Ordet lemur kommer af latin lemures 'spøgelser, ånder', pga. dyrenes udseende eller fordi de er aktive om natten.
Også kendt som

makier

Lemurer er med få undtagelser trælevende og nataktive med en tendens til større dagaktivitet for de større arter. Alle bortset fra indrien har en lang hale, der bl.a. bruges til at styre med under spring fra gren til gren, og pelsen er hos alle arter tæt og busket. Hovedet er lille med rævelignende snude og stor afstand mellem øjnene. Fortænderne mangler i overmunden hos nogle arter og danner i undermunden sammen med hjørnetænderne en fremadrettet "pudsekam", der bruges til at pudse pelsen med. Lemurer er planteædere med blade og frugter som foretrukken føde, og plantekosten suppleres i forskelligt omfang med insekter og mindre hvirveldyr. Pga. den begrænsede udbredelse og den kraftige skovhugst på Madagaskar er alle arter af lemurer stærkt truet, og deres overlevelse er helt afhængig af, om det lykkes at redde de sidste rester af Madagaskars tropiske regnskov.

Ægte lemurer

Ægte lemurer omfatter ni arter. De er egern- til kattestore dyr, i farve varierende fra ensfarvet sort (sort lemur, Lemur macaco) og brun (brun lemur, L. fulvus) til mønstret sort-hvid (kattalemur, L. catta) eller rød-sort (vari, Varecia variegata rubra). De lever fortrinsvis i trækronerne. Kattalemuren er den eneste, der tilbringer størstedelen af tiden på jorden. Alle ægte lemurer er dag- eller skumringsaktive. Halvmakierne (Hapalemur) lever især af bambusskud, brun lemur af blade og kattalemur af frugt. Mangustmakien (Lemur mongoz) bruger i tørtiden megen tid på at slikke nektar fra blomsterne eller spise nektarierne. De fleste ægte lemurer er sociale og lever i grupper med 4-30 dyr. Varierne lever som de eneste parvis, evt. i mindre familiegrupper. Kommunikation foregår vha. lyde, positurer og duftsignaler. Duftstofferne udskilles fra duftkirtler på fodsålerne og afsættes på grene og stammer for at afmærke territorier eller blot tilstedeværelse. Hunnen føder én unge, varien dog to.

Væselmakier

Lemurer. Rød vari (Varecia variegata rubra).

.

Væselmakier omfatter syv arter, der tidligere regnedes som én art. De er egernstore dyr med lang busket hale. Pelsen er på oversiden brun eller grå, på undersiden hvid eller gullig. Væselmakier har kort snude og store pergamentagtige ører. De er nataktive og tilbringer størstedelen af tiden i træerne. De lever næsten udelukkende af blade fra ganske få træarter og er således meget følsomme over for fældning af træer. Pga. deres skjulte levevis ved man kun lidt om deres sociale organisation, men de er formentlig solitære eller lever i små familiegrupper. Der fødes en enkelt unge.

Dværglemurer

Sort lemur (Lemur macaco).

.

Dværglemurer med syv arter omfatter musemakier (Microcebus) og dværgmakier, som er de mindste af alle lemurer. De er muse- til rottestore dyr med lang busket hale, lille afrundet hoved og store ører og øjne. Pelsen er uldet med lys underside og mørk overside varierende fra grå til brun. Den gaffelstribede dværgmaki (Phaner furcifer) har en markant sort rygstribe, der fra issen forgrener sig mod øjnene. Dværglemurerne er nataktive og tilbringer stort set al deres tid i træerne. De er altædende, dog synes de forskellige arter at specialisere sig i enten frugt, blade eller saft fra træerne. Træsaften får de fat på ved at bide hul i barken med pudsetænderne. De mindste arter oplagrer fedt i halen i regntiden til brug under tørtiden, hvor det kan være svært at finde føde, og to arter af dværgmakier (Cheirogaleus) går i en dvalelignende tilstand i den fødeknappe tid. Dværglemurer søger føde alene, men lever enten i par eller i et løst harem, hvor hannen har adgang til flere hunner. Hunnen føder 2-3 unger.

Indrier

Indrier omfatter fire arter, som er omtalt i en selvstændig artikel.

Aye-aye

Aye-aye (fingerdyr, Daubentonia madagascariensis) er den mest specialiserede art af lemurer. Den er kattestor og har en tyk mørkebrun pels med lange grove dækhår, en lang busket hale og et kort afrundet hoved med store øjne og store nøgne ører. Den har kraftige fortænder, der ligesom hos gnaverne vokser hele livet, mens resten af tandsættet er stærkt reduceret. Alle fingre og tæer undtagen storetæerne er forsynet med kløer i stedet for negle, og midterste finger er kraftigt forlænget og skeletagtig.

Aye-aye'en lever i den nordlige del af Madagaskar og færdes både i træerne og på jorden. Den er nataktiv og lever fortrinsvis af insekter, larver og fugleæg, men tager også frugter. Den forlængede mellemste finger bruges til at fiske larver og insekter ud af huller i træstammerne eller til at få indmaden i hårdskallede frugter ud, når først den har gnavet hul med de kraftige fortænder. Aye-aye'en lever alene eller i par, og hunnen føder én unge.

Arten er næsten udryddet, dels pga. skovhugst og dels pga. overtro, som har ført til forfølgelse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig