Lejermål er den gamle juridiske betegnelse for samleje uden for ægteskab, der ifølge landskabslovene medførte, at manden skulle betale en bøde, ikke til kvinden, men til hendes værge, der ansås for krænket ved handlingen. Det er uvist, om bøden skulle ses som genoprettelse af værgens ære, eller mere pragmatisk som betaling for opfostring af det barn, kvinden ventede, da graviditet som ofte var grunden til at sager om lejermål blev rejst. Siden slutningen af 1500-tallet blev sager slet ikke rejst, hvis kvinden ikke var blevet gravid.

Faktaboks

Etymologi
Ordet lejermål kommer af lejr i betydningen 'det at ligge' og mål i betydningen 'retssag'.

Ved en forordning fra 1617 bestemtes det, at både manden og kvinden skulle betale lejermålsbøder, han 12 og hun 6 rigsdaler, og stå åbent frem i kirken og skrifte. Kunne de ikke betale alt, skulle de betale så meget, de var i stand til, og siden straffes dels med fængsel, dels på deres krop, fx med piskning. Forskellen i bødens størrelse afspejlede, at kvinder i tjeneste fik det halve i løn af mænd. Men da bøden ikke længere gik til værgen, men til den lokale indehaver af domsretten, betød lovændringen en stor forværring i ugifte mødres økonomiske stilling.

I anden halvdel af 1700-tallet ændredes synet på lejermål; i 1767 ophævedes det åbenbare skriftemål, og i 1771 bortfaldt på foranledning af C.F. Struensee al straf for lejermål. Efter hans fald i 1772 genindførtes den på ny og blev først endeligt ophævet i 1812.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig