Leilending, (oldn. leiglendingr, af leiguland 'fæstejord', af leiga 'leje'), fæster, som har råderet over en andens jord mod en aftalt årlig afgift. Ordet bruges især om forhold i Norge og Island. Leilendingens pligter og rettigheder var fastsat i middelalderlovene i de to lande og senere i Norske Lov. Fæstemålet kunne gælde i en årrække eller på livstid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.