leguaner

Leguaner. Galápapagosleguan (Conolophus).

.

Havleguan (Amblyrhynchus cristatus) på størknet lava i vandkanten på Galápagos.

.

Leguaner. Galápagosleguan, han.

.

Grøn leguan.

.

Leguaner. Galápagosleguan.

.

Leguan (Conolophus).

.

Leguan (Conolophus) på Galápagos.

.

Artikelstart

Leguaner, Iguanidae, familie af øgler med ca. 950 arter og hermed den største øglegruppe. De er udbredt på den vestlige halvkugle samt på Madagaskar og på Tonga og Fiji-øerne. Leguaner er nært beslægtede med agamer og kamæleoner, men har i modsætning til disse pleurodonte tænder, dvs. de sidder på indersiden af kæberne og skiftes livet igennem. Den pleurodonte form er et primitivt træk inden for øglerne og karakteriserer andre grupper end leguaner. Leguaner er således ikke en entydigt defineret gruppe, og nyere undersøgelser antyder, at de bør opdeles i otte familier, hvis indbyrdes slægtskab der dog ikke hersker enighed om.

Faktaboks

Etymologi
Ordet leguan kommer via nederlandsk leguaan af spansk la iguana, bestemt form af iguana, fra det indianske sprog arawak iuwana.

Leguaner er dagaktive og kan signalere til artsfæller og andre arter med hudfolder og forskellige farver, og nogle kan hvæse højlydt. Leguaner kan være alt-, kød- eller rent planteædende. Det sidste er sjældent inden for øglerne. Med få undtagelser er leguaner æglæggende. Størrelsen varierer fra 10 cm til 2 m. Visse leguaner kan regenerere tabte halespidser, andre ikke.

Anoler (Anolis) er en artsrig gruppe af træ- og busklevende leguaner. De findes fra USA til Brasilien og ikke mindst i Vestindien. De kan hurtigt skifte farve og kaldes amerikanske kamæleoner. Som gekkoer har de hæfteskiver, der sætter dem i stand til at klatre på glatte overflader.

Hos basilisker (Basiliscus) har hannen normalt en eller flere veludviklede hudbræmmer på oversiden. De findes nær vand og kan, hvis de skræmmes, løbe oprejst på bagbenene, endog på vandoverfladen.

De to arter af galápagosleguaner (Conolophus) og havleguanen (Amblyrhynchus cristatus) fra Galápagosøerne er planteædende. De førstnævnte tager dog også larver og døde græshopper. Havleguanen æder udelukkende alger, som den afgræsser i havet. Havleguanerne lever ofte i store flokke og sover i flere lag, hvorved de kan opretholde en højere temperatur og dermed et hurtigere stofskifte.

Jordleguanerne (Cyclura) fra Vestindien hører også til de planteædende arter og deler en række karakterer med disse, nemlig et modificeret tandsæt, stor størrelse, saltkirtler og en opdelt tyktarm, der bl.a. indeholder rundorme.

De tornede tudseleguaner (Phrynosoma) fra USA og Mexico er små, ørkenlevende former, der kan grave sig hurtigt ned i sandet. De lever af myrer.

Den grønne leguan (Iguana iguana) fra Syd- og Mellemamerika er et meget populært terrariedyr. Den er overvejende planteædende og bliver op til 1,7 m.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig