Legitimitetsprincippet var en grundsætning, der blev udviklet efter Revolutions- og Napoleonskrigene af Den Hellige Alliance af europæiske stater. Ifølge legitimitetsprincippet skulle ethvert forsøg fra folkets side på at ophæve eller indskrænke de bestående regimers enevældige magt betragtes som værende i strid med regimernes guddommelige rettigheder, og det kunne derfor ikke tolereres eller anerkendes af alliancen. Princippet er for længst opgivet, men i nyere international praksis ses en tendens til at introducere det på ny, men med modsat fortegn. Hvis en regering er kommet til magten ved et statskup med tilsidesættelse af folkeviljen, som den udtrykkes gennem et demokratisk valgt parlament, kan der blive tale om væbnet intervention godkendt af det internationale samfund, dvs. FN's Sikkerhedsråd, med henblik på genindsættelse af den lovligt valgte regering.