legitimitet

Legitimitet, retmæssigheden af et styre, en styreform eller en lovgivning; legitimiteten anses for at være betinget af, at de styrede anerkender magtudøveren og magtudøvelsen som noget, der bør respekteres. Et styres legitimitet måles altså på, i hvor høj grad det hviler på borgernes evt. stiltiende accept og ikke på fx tvang og vold.

Legitimitet kan ifølge den tyske sociolog Max Weber hidrøre fra traditionen som hos den feudale hersker af Guds nåde, fra herskerens personlige karisma, dvs. skyldes nådegave eller magiske evner som hos profeterne, krigsheltene og de store demagoger, eller den kan hidrøre fra legaliteten, dvs. at herredømmet sker i kraft af love. Det reneste eksempel på legalitet er ifølge Weber det moderne bureaukrati, der træffer afgørelser på strengt formalistisk grundlag ud fra rationelle regler og saglige betragtninger.

I den vestlige kulturkreds og med klar universel tendens har det legale herredømme i konstitutionel-demokratisk udformning vundet hævd. Demokratisk valg anses derfor for en uomgængelig betingelse for et styres legitimitet, men ikke nødvendigvis en tilstrækkelig betingelse. På den ene side hævdes det således, at demokratiets fortsatte legitimitet forudsætter stabilitet, der atter beror på styrets evne til effektiv problemløsning, på den anden side er legitimiteten kædet sammen med det demokratiske styres funktionsmåde.

Specielt har den tyske sociolog og filosof Jürgen Habermas fremhævet, at legitimiteten forudsætter, at det gennem offentlig politisk diskussion og argumentation skal være muligt at påvirke lovgivning og administration.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig