legal acceptfrist

Legal acceptfrist er den tidsfrist, der gælder, hvis der ikke i et tilbud er fastsat en acceptfrist.

Acceptfristen kan være fastsat i tilbuddet efter aftalelovens § 2. Er acceptfristen ikke fastsat i tilbuddet, beregnes denne efter aftalelovens § 3, stk. 1, som her benævnes den "legale acceptfrist".

Denne legale acceptfrist er efter aftalelovens § 3, stk. 1, sammensat af tre komponenter:

1. Den påregnelige fremsendelsestid for tilbuddet.
2. En rimelig betænkningstid.
3. Den påregnelige fremsendelsestid for accepten.

Længden af de tre elementer er afhængig af fremsendelsesmetoden. F.eks. spiller 1) og 3) ingen rolle ved sms eller e-mailkorrespondance, hvorimod det skal medregnes ved en gammeldags postforsendelse.

Længden af 2) påvirkes f.eks. af varens beskaffenhed. Er der tale om værdipapirer, hvor kursen kan svinge meget, eller er der tale om letfordærvelige varer, er fristen ganske kort, måske kun timer. Ellers vil man typisk beregne et par dage til hver af de tre elementer. Dengang postgangen fungerede, sagde man traditionelt, at 1) og 3) var på en dag hver. Det kan næppe opretholdes.

Mundtlige tilbud skal accepteres straks, se aftalelovens § 3, stk. 2.

Ved for sen accept er der derfor ikke indgået nogen aftale mellem parterne, men accepten bliver til et nyt tilbud, se aftalelovens § 4, stk. 1.