Led, bevægeligt forbindelseselement i maskintekniske systemer. Led kan udformes på forskellige måder afhængigt af, hvilken bevægelse leddet skal udøve.

Drejeled og rotationsled sikrer en ren, styret drejning eller rotation mellem de to dele, leddet forbinder; skrue-drejeled og skrue-rotationsled tillader enten drejning eller rotation kombineret med en skruebevægelse mellem delene; kugleled tillader rotation i flere retninger med kuglefladen som den begrænsende bevægelsesflade; glideled tillader translatorisk (lineær) bevægelse i det led, som forbinder de to dele; hængselled tillader en begrænset drejning (anvendes fx til døre, vinduer og lemme); kædeled er elementerne i en kæde (fx ankerkæde og cykelkæde).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig