lavhævd

Lavhævd, besiddelse af en fast ejendom i et vist tidsrum. Lavhævd var ca. 1100-1600 i landskabslovene fastsat til tre år, og ordningen medførte, at besidderen i en retssag om ejendommen havde ret til at føre edsbevis for, at ejendommen rettelig var hans.

Faktaboks

etymologi:
Ordet lavhævd, 1. led af gammeldansk lagh 'lov'.

I den senere Christian 5.s Danske Lov fra 1683 betegner lavhævd en ejendomsret, der er stadfæstet ved dom.

Se også hævd.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig