Launeddas, (sardisk, af uklar opr.), musikinstrument af folkeklarinettypen, nu kun kendt fra Sardinien. Instrumentet, hvis klang minder om sækkepibens, består af to ulige lange melodipiber og en bas-bordun-pibe. Alle tre blæses samtidig, og spilleren benytter cyklisk vejrtrækning (se didgeridoo).