Laudatio, (lat., afledn. af laus 'ros, lovprisning, berømmelse', gen. laudis), i antikken en lovtale, der oprindelig blev brugt i forbindelse med begravelser, hvor en slægtning holdt tale for afdøde. Disse taler, ofte med politiske budskaber, fik senere afsmitning på især to romerske litterære genrer: hyldesttaler til den romerske kejser (se panegyrik) og beskrivelser af berømte personer (se biografi).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.