Latinamerikanske danse - Læs om stilarter

Det tyske par Marius-Andrei Balan og Nina Bezzubova fremfører en rumba under Austrian Open Championship i Wien, 2012.

Sportsdans, rumba.

Af Ailura.

Licens: CC BY SA 3.0

Latinamerikanske danse dækker dels over dansene samba, cha-cha-cha, rumba, pasodoble og jive, der danses ved latinamerikanske sportsdanseturneringer, dels i almindelighed danse, som bruges i Latinamerika.

Latinamerikanske danse har været populære i Europa siden 1930'erne, ikke mindst på grund af deres lidenskabelige udtryk. Ud over turneringsdansene bliver også mambo, lambada, merengue og bossanova dyrket flittigt på dansegulvene, og siden 1990'erne har danskerne ikke mindst kastet sig ud i tango og salsa.

Stilarter

Samba er i Brasilien en fællesbetegnelse for flere forskellige stilarter og tempi, men karnevalssambaen i Rio de Janeiro og sambaen ved danseturneringer har 2/4-takten, melodierne og livsglæden tilfælles.

Cha-cha-cha opstod i 1950'erne og er en videreudvikling af mambo, der oprindelig stammer fra en afrocaribisk salondans, danzon, der var populær i begyndelsen af 1800-tallet.

Den cubanske rumba er roligere i tempo end cha-cha-cha og har kun tre trin i grundtrinnet mod cha-cha-chaens fem, så der er mere tid til den sensualitet, rumbaen bør have.

Pasodoble betyder dobbelttrin og er en dans med hurtige marchtrin, drejninger og statuariske stillinger. Jive er en nobel form for jitterbug, som er en pardans, der dukkede op i 1930'ernes USA.

Den argentinske tango opstod i begyndelsen af 1900-tallet i Rio de Plata-området og blev præsenteret i Europa i ca. 1920. Selvom tango er latinamerikansk, er den med som turneringsdans blandt de fem standarddanse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.