Lateral, inden for anatomi en struktur, der befinder sig væk fra midtplanet eller i siden af kroppen, i modsætning til medial (ind mod midtplanet), se symmetri (dyr). Fx befinder knæets laterale og mediale sideledbånd (ligamentum collaterale laterale genus og ligamentum collaterale mediale genus) sig således på hhv. yder- og indersiden af knæet.