Lanolin er det naturlige fedtstof i fåreuld. Rører man ved råuld, der ikke er blevet vasket, vil fingrene blive fedtede, og den særlige uldlugt vil også smitte af på hænderne.
Lanolinen vaskes ofte ud, før ulden bliver forarbejdet i industriens maskiner. Det er en proces der kendes helt tilbage til middelalderens klædeindustri. Ulden fik dog tilsat olie igen under spinding og vævning.
Lanolin har stor betydning for uldens egenskaber til at modstå fugt og vand, og gode håndstrikkede sweatre indeholder lanolin. Uldtøj kan også vaskes i lanolinholdig sæbe for at opretholde egenskaberne.
Lanolin består af estere af fedtsyrer og udskilles af en kirtel i uldhårets hårsæk. Det indsmører håret i fedt, så fårets pels beskyttes mod vind og vejr. Fin uld, fx merino, kan indeholde op til ca. 20% lanolin, mens grovere uld kan indeholde 6-7%.
Lanolin er en blanding af vand (25%) og vandfrit lanolin (adeps lanae). Lanolin anvendes i stort omfang i kosmetiske produkter til huden som cremer, lotioner og salver. Lanolin har også en række helbredende egenskaber, herunder fugtgivende, antiinflammatorisk og antibakteriel. Lanolin er en naturlig kilde til A-, D- og E-vitamin. Lanolin er sikkert at bruge, men kan i urenset form fremkalde allergiske reaktioner hos nogle mennesker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.