Langustere, Palinura, underorden af store hummerlignende tibenede krebsdyr. De vigtigste kendetegn er manglen på klosakse samt de talrige torne på det cylindriske skjold og ved grunden af det lange og kraftige andet par følehorn, som anvendes til forsvar. Store hunner kan producere 2,5 mio. æg; larverne (phyllosomer, bladkrebs) har et fladt, bladformet skjold og er glasklare og fritsvømmende.

Faktaboks

Etymologi
Ordet languster kommer af fransk langouste, af latin locusta 'græshoppe'.

De 40 arter lever på klippekyster, koralrev o.l. og har prægtige farver. Mange arter har økonomisk betydning. Der er én art i Vest- og Sydeuropa, europæisk languster (Palinurus elephas); den kan blive op til 50 cm. Langustere er nærmest altædende.

Nært beslægtede med langustere er de robuste bjørnekrebs (Scyllaridae). De mangler også klosakse, men er ensfarvede, og skjold og hoved er affladet ligesom det brede skaft på andet par følehorn; forekomst og larver er som langusternes. Blindhummere (Polychelidae) lever i dybhavet. De har et affladet skjold og et par monstrøst lange og tynde klosakse. Larverne har et ballonagtigt opsvulmet, tornebesat skjold.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig