landskabsmaleri

Landskabsmaleri, gengivelse efter naturen, sammensat af naturstudier eller udført direkte foran motivet (friluftsmaleri).

Fra romersk oldtid kendes vægdekorationer, hvor en fiktiv åbning i muren viser et landskab eller en have, fx i Livias Hus i Rom (1. årh. f.Kr.).

I Kina optrådte landskabet som motiv fra 500-tallet, i Europa fik det vægt i religiøse scener fra 1400-tallet, fx i illuminerede manuskripter samt i det flamske, tyske og venetianske tavlemaleri.

Først i 1600-tallet fremstod landskabsmaleriet som en selvstændig genre, repræsenteret af nederlandske malere som Peter Paul Rubens, Jan van Goyen, Philips Koninck og Jacob van Ruisdael.

De franske malere Claude Lorrain og Nicolas Poussin udviklede det heroiske landskab, mens Canaletto og Francesco Guardi som de første dyrkede det venetianske vedutemaleri.

I Frankrig videreførtes den heroiske landskabstradition i 1700-tallet, ofte med forkærlighed for ruinmotivet, og overlevede til ind i 1800-tallet, fx hos Ingres og Camille Corot.

I 1700-tallet vandt nye æstetiske idealer indpas i landskabsmaleriet, bl.a. via den britiske filosof Edmund Burkes traktat Om det sublime og det skønne (1756).

Naturalismen slog igennem i de fleste lande i første halvdel af 1800-tallet, ofte med en idealistisk-romantisk indfaldsvinkel, fx J.M.W. Turner og John Constable i England, C.D. Friedrich og Karl Blechen i Tyskland og C.W. Eckersberg, J.Th. Lundbye og P.C. Skovgaard i Danmark.

Friluftsmaleriet, som havde en vis betydning for de franske Barbizon-malere, førte til en nyskabelse, nemlig den impressionistiske landskabsopfattelse, udtrykt af bl.a. Claude Monet og Camille Pissarro.

Landskabet blev et afsæt for eksperimenter hos postimpressionistiske malere som Gauguin, van Gogh og Cézanne, senere bl.a. Matisse, Pierre Bonnard og Wassily Kandinsky, og det var ofte udgangspunktet for 1900-tallets abstrakte og nonfigurative kunst.

Den danske landskabstradition siden guldaldertiden har dyrket talrige forskellige udtryksformer frem til fx Per Kirkebys abstraktioner og Niels Strøbeks detaljerede nyrealisme.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig