Landnam, (2. led oldn. nám 'det at tage, indtagning'), bosætning af ubeboet land, især anvendt om den norske kolonisation af Island fra slutningen af 800-t. til 930, den såkaldte landnamstid. Hvor mange, der indvandrede til Island, vides ikke, men antallet er anslået til mellem 10.000 og 20.000. Øen var i landnamstiden jomfruelig, da den aldrig tidligere havde været beboet bortset fra af nogle få omvandrende irske munke. Derfor var den islandske natur mere frodig i bosættelsestiden end senere, da den kratskov, der havde dækket de lavereliggende områder, blev ryddet med kraftig jorderosion til følge. Bosættelsen af Island synes at være foregået uden voldsomme konflikter. Se Island (historie).