Et landemode (kirkeligt møde) er i folkekirken et årligt stiftsmøde ledet af den stedlige biskop og stiftsamtmand, hvori stiftets provster og præster deltager.
landemode
Historisk
Udtrykket Landemode kommer af det ældre danske ord landemote, som betyder landsmøde eller landsstævne.
Regelmæssige landemoder forordnedes i 1618 (jf. Danske Lov 1683). På landemodet, der indledes med gudstjeneste, kreeres stiftets nye provster, og stiftets økonomiske og andre anliggender forhandles. Forhandlingerne nedfældes i en landemodeakt. Indtil 1992 var landemodet tillige ankeinstans for provsteretterne i gejstlige sager (se gejstlig domstol).
Oprindeligt bestod landemodet kun af stiftets provster, biskoppen og stiftsamtmanden. Dog kunne landemodet indkaldes udvidet, hvormed stiftets præster også blev inviteret. Regeringen kan således opfordre biskopperne til at indkalde til udvidet landemode, hvis særligt vigtige spørgsmål skal drøftes. Dette skete ikke mindst i 1902, hvor J. C. Christensens forslag om menighedsråd blev drøftet. Det gælder dog, at det kun er biskoppen, stiftamtmanden og provsterne der kan stemme.
I dag inviteres præster og almindelige folkekirkemedlemmer med til den indledende gudstjeneste.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.