landefred

Landefred er en betegnelse, der kommer fra tysk ret, og som i middelalderen også blev udstedt af danske konger.

Det betegner dels den fred, der ifølge middelalderlig tysk ret skulle herske i de enkelte lande og andre juridiske enheder som Det Tysk-romerske Rige bestod af og i hele riget. Og dels de verdslige love eller overenskomster der var givet for at freden.

Fejde og selvtægt blev i 1495 i hele Det Tysk-romerske Rige forbudt ved lov, og denne fred blev kendt som den ewiger Landfrieden 'den evige landefred'.

I løbet af middelalderen udstedte de danske konger med rigsrådets samtykke også fredslovgivning efter tysk mønster.