Landbrugsrevolutionen, the agricultural revolution, omstridt begreb i britisk og generelt i europæisk historie, inspireret af udtrykket den industrielle revolution, som normalt forbindes med 1700-t.s England; der er dog ikke enighed om en tilsvarende datering af landbrugsrevolutionen. Almindeligvis dækker udtrykket over en situation, hvor landbrugserhvervet på én gang bliver i stand til at øge produktionen betragteligt og nedsætte arbejdsforbruget, dvs. øge arbejdsproduktiviteten; samtidig skaber den forøgede fødevareproduktion basis for et stigende befolkningstal. Landbrugsrevolutionen er traditionelt blevet opfattet som en gradvis udvikling i perioden ca. 1750-1880, båret frem af lige dele institutionelle og teknologiske fremskridt. Et firefaset sædskifte med kløver og bælgfrugter som en vigtig del skabte betingelserne for en voksende husdyrproduktion. Senere har historikere især fokuseret på landbrugsrevolutionens tidsmæssige placering og på de sociale aspekter: Skabte den nye beskæftigelsesmuligheder på landet, som de fleste hævder, eller indrullerede den hærskarer af landarbejdere i den industrielle reservearmé? I dansk landbrugshistorie har debatten på samme måde inddraget kronologien samt de store landboreformers betydning. Over for betydningen af de institutionelle reformer, ikke mindst udskiftning og hoveriafløsning, har andre fremhævet 1700-t.s "grønne revolution" set på baggrund af en forudgående energikrise. De fleste historikere er dog enige om at se tidoblingen af dansk landbrugsproduktion 1750-1990 som en langstrakt evolution med tyngdepunktet efter 1880.