Landbrugsforsikring, kombineret forsikring, som dækker skade og tab, herunder driftstab, ved en række nærmere beskrevne begivenheder. Omfatter sædvanligvis alle til bedriften hørende bygninger samt indbo og besætning, avl og produkter, maskiner og redskaber. En landbrugsforsikring dækker desuden bedriftsansvar, privatansvar og hundeansvar samt motoransvar iht. Færdselsloven for uindregistrerede arbejdsmaskiner, som benyttes i landbrugsproduktionen.