Landbrugsejendom, bygninger med tilhørende jord, hvor der drives landbrug. Betegnelsen fastsattes ved lov i 1925 og omfattede da alle ejendomme med en jordværdi på mindst 1000 kr. og et areal på mindst 1 ha, som helt eller delvis tjente til landbrugsproduktion eller landbrugsbeslægtet produktion. Loven bestemte, at landbrugsejendommen skulle være forsynet med bygninger, at jorden skulle drives fra ejendommen, at den ikke måtte nedlægges uden tilladelse, og at den i matrikel og tingbog skulle benævnes som landbrugsejendom. Siden har landbrugsejendomme været genstand for flere lovmæssige reguleringer, fx vedrørende nedlæggelse, sammenlægning og uddannelseskrav til køber; den arealmæssige mindstegrænse er nu 5 ha. Se jordlove og Landbrugsloven.