landboreformerne

Landboreformerne, lovgivningsarbejde i Danmark i sidste halvdel af 1700-t. og beg. af 1800-t., som medførte omlægning af landbruget og store retlige, økonomiske og sociale forandringer i bondesamfundet. Formålene var bl.a. at fremme produktiviteten og bedre bøndernes kår. Det skete ved ophævelse af jordfællesskabet og overgang fra fæste til selveje, en proces, hvor flere private godsreformer dannede forbillede. Hoveriet reguleredes, men afskaffedes ikke; dets omfang og art blev for gårdmændenes vedkommende endeligt fastlagt 1799, hvorimod husmændenes vilkår stort set forblev uforandrede. Herudover støttedes indførelse af moderne driftsformer med ændret sædskifte, nye afgrøder og redskaber, bl.a. svingploven fra 1780'erne, ligesom udskiftning af næsten al bondejord blev reguleret ved forordning 1781. 1784 oprettedes Den Lille Landbokommission, som forberedte reformer på det nordsjællandske krongods, herunder indførelse af arvefæste, og 1786 nedsattes Den Store Landbokommission, der udarbejdede et reformprogram med bl.a. regulering af fæstevæsenet 1787 og ophævelse af stavnsbåndet 1788. Indførelsen 1814 af undervisningspligt for børn fra 6-7-års-alderen til konfirmationen regnes også som en del af landboreformerne. Meget af reformarbejdet var inspireret af de franske fysiokraters økonomiske teorier og skal i et bredere perspektiv ses i sammenhæng med oplysningstidens idégods og en begyndende formulering af det enkelte individs rettigheder.

Se også landboreformer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig