Landbo, middelalderlig betegnelse for en jordbruger. I landskabslovene fra omkring 1200 beskrives en landbo som en fri og retshabil jordlejer, der indgår etårige opsigelige lejemål. I de fleste kilder anføres landbo under den latinske betegnelse colonus. Landboernes brug var ofte så små, at de delvis må have ernæret sig som lønarbejdere på de større brydegårde. I 1300-t. var de visse steder pålagt et par dages hoveri om året. Se også gårdsæde.