laminar strømning

Laminar strømning, regelmæssig strømningstype i væsker eller gasser, hvor stoffets bevægelse kan opfattes som lagdelt (lamineret). Rent laminar strømning forekommer næsten udelukkende ved stationær strømning i smalle kanaler med lav strømningshastighed og i nærheden af grænseflader. Strømlinjede former fremmer laminar strømning.

Faktaboks

etymologi:
Ordet laminar er afledt af latin lamina 'tynd plade'.

Hvis betingelserne for laminar strømning ikke er til stede, bliver strømningen turbulent. Reynolds-tal kan bruges som indikator for, om strømning vil være laminar eller turbulent.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig