laktase

Laktase, enzym i tyndtarmens slimhinde, som nedbryder laktose (mælkesukker). Laktose kan ikke optages i tarmen, men nedbrydningsprodukterne, glukose og galaktose, kan. Aktiviteten af enzymet er normalt høj hos spædbørn og aftager med alderen.

Faktaboks

etymologi:
Ordet laktase kommer af latin lac 'mælk', genitiv lactis, og -ase.

Mangel på laktase (laktoseintolerans) er forholdsvis hyppigt forekommende og giver tarmsymptomer med diarré og tarmluft, når personen indtager laktose.

Laktase tilhører enzymgruppen hydrolaser.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig