lak (malemateriale)

Lak, i lak- og farveteknisk sprogbrug synonym med klar lak, dvs. et malemateriale, som i optørret tilstand hovedsagelig består af et transparent bindemiddel (fx alkydlak og akryllak). Terminologien er imidlertid langtfra entydig: autolak og pulverlak er således normalt dækkende malingsystemer, ligesom begrebet lakering bruges om påføring af både klare og dækkende malingsystemer.

Som andre malematerialer har lakker med tiden udviklet sig i miljøvenlig retning, dvs. mod materialer med lavt indhold af flygtige opløsningsmidler. Til gulve af træ anvendtes tidligere olielak, fernis og alkydlak, der afløstes af syrehærdende lak og polyurethanlak, som fortsat benyttes ved meget hårde påvirkninger. Mere miljøvenlige er vandige akryllakker, evt. forstærket med polyurethan. Til industriel lakering af gulve benyttes endvidere UV-lakker, dvs. lakker, som hærdes med ultraviolet lys; de kan fremstilles helt uden flygtige opløsningsmidler. Til møbellakering benyttedes tidligere politur (en opløsning af shellak i sprit), senere cellulosenitratlak og endelig syrehærdende lak. Alternativer er vandige lakker og UV-lakker. Til lakering af træbåde benyttes traditionelle olielakker, urethanalkydlak og polyurethanlak. Klar lakering af metaller kan foretages med cellulosenitratlak (zaponlak). Ved meget krævende opgaver, fx lakering af musikinstrumenter, benyttes kataforeselakering med klar lak.

Segllak er en blanding af forskellige harpikser (shellak, kolofonium), terpentin, mineralske fyldstoffer og et farvestof (cinnober); den skal være hård ved stuetemperatur, men blød ved opvarmning. Se også segl.