La Dombes, område med bakkede moræneaflejringer i Østfrankrig umiddelbart NØ for Lyon; ca. 1400 km2. Bakkerne anvendes til græsning og dyrkning af korn. De forsumpede lavninger blev i middelalderen drænet i forbindelse med anlæggelse af små søer, som indgik og til dels stadig indgår i et system med skiftevis fiskeopdræt i ca. fem år og agerbrug i tørlagte perioder.

I de resterende ca. 1000 søer foregår landets vigtigste fiskeopdræt. Fritidsfiskeri og jagt har betydning; dog er området vigtigt for svømme- og vadefugle på træk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig