Løvtræ, i bred betydning alle træagtige arter af de dækfrøede planter. Betegnelsen anvendes som regel i modsætning til nåletræ, der er en fællesbetegnelse for de træagtige arter af de nøgenfrøede. I almindelighed benyttes den dog kun om de arter tokimbladede træer, hvis ved udnyttes til tømmer eller andre formål.
Ved af løvtræer adskiller sig fra ved af nåletræer ved at indeholde egentlige kar som vandledende elementer. Variationen i veddet af løvtræer er større end variationen hos nåletræer, og der er derfor et rigere spektrum af anvendelsesmuligheder for løvtræ end for nåletræ.
De vigtigste slægter af tempererede løvtræer, hvis ved anvendes, er ahorn, ask, asp, avnbøg, birk, bøg, el, eg, elm, kirsebærtræ, ægte kastanje, løn, pæretræ og tjørn. Desuden findes en meget lang række tropiske løvtræer, hvis ved anvendes i forskellig grad.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.