Artikelstart
Løvefod, Alchemilla, planteslægt med ca. 250 arter i rosenfamilien, hjemmehørende i den nordlige tempererede zone og i tropiske bjerge. Det er urter og halvbuske med oftest grundstillede blade med kredsrunde bladplader. Blomsterne sidder i store toppe. Den enkelte blomst er lille med fire bægerblade (kronblade mangler) og fire støvblade. Frugten er en lille nød.
Alchemilla vulgaris, som bl.a. findes i Danmark, består af flere hundrede småarter, som formeres ved apomiksis. Mange af arterne udskiller om natten vanddråber fra kirtler i bladranden (se dråbedannelse).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.