Løsgængeri, lediggang, som før 2000 kunne medføre straf. Det var en forudsætning for straf for løsgængeri, at man ved sin lediggang enten faldt det offentlige til byrde eller forsømte en forsørgelses- eller bidragspligt. Derudover skulle man inden for det seneste år have modtaget en advarsel af politiet og så vidt muligt være blevet anvist arbejde. Lovliggørelsen medførte ikke ændring i kriminaliseringen af aktiviteter, der kan hænge sammen med løsgængeri, fx ulovligt spil.